Oplev et udvalg af værker i Holbæk Arts kunstsamling by Night.

Værkerne er malet af anerkendte samtidskunstnere fra ind- og udland og professionelt belyste. Det er en helt særlig stemningsfyldt oplevelse i vintermørket. Vores dygtige kunstguide fortæller om kunstnernes tanker bag værkerne, fortolkninger og anekdoter fra tilblivelsesprocessen. Der vil være tid til at stille spørgsmål, og vi lægger gerne op til dialog om værkerne.

Turen er ca. 2,5 km lang og foregår i alt slags vejr, så husk at tilpasse påklædningen.

Holbæk Art forbeholder sig retten til at aflyse rundvisningen i tilfælde af for få tilmeldinger.